Om os

Hvem og hvad er GAMINGLAB?

Vil du vide mere om, hvad vores drive er, og hvorfor vi har valgt at kaste os over at sælge gamerudstyr? Puds læsebrillerne og læs med her, hvor vi har samlet vores værdier og visioner.

Alle skal have mulighed for at nå sit potentiale

Vi er gamers. Når vi ikke arbejder, går tiden med at game, og selvfølgelig er kun det bedste gamingudstyr godt nok. Har du ikke det rette våben klar til kampen, kan det godt være, at du føler, at dit aim er on point, og du farmer creeps som ingen anden, men det er løgn. Dine færdigheder er 80% af vejen, men skal du have de sidste 20% på, skal du have alt det bedste gamingudstyr. Det har vi linet op til dig her på webshoppen. Når først du har det lydtætte gamerheadset, den rette mus med tilhørende musemåtte, tastaturet og stolen, er du klar til at nedlægge dine konkurrenter på stribe, og ingenting vil kunne stå i vejen for dig – uanset om målet er nexus eller et bombsite. Vi vil kort sagt give dig værktøjerne til at blive en bedre gamer.

Vi gør alt for, at du får en god (spil)oplevelse

Alt omkring vores forretning er bygget op med det mål for øje, at gamers skal have de bedste forhold. Vores udstyr er alt sammen valgt med henblik på komforten. Hvis ikke du er tilpas, når du gamer, mister du fokus og koncentration – det gør det alt andet lige sværere at fordybe sig i spillet og opnå den gode spiloplevelsem vi alle hungrer efter.

Det er ikke kun det udstyr, vi forhandler, der skal være verdensklasse. Nej, vi kæmper ligeledes hver eneste dag for, at du som kunde får den bedste oplevelse i vores butik. Vi leverer kun de bedste produkter fra de bedste brands såsom Razer, Logitech, ROCCAT mv. Og vi leverer ikke bare hurtigt – vi leverer lynhurtigt, så man nærmest skulle tro, at vi speedhacker. Når du bestiller før klokken 18.00, har du nemlig varerne næste dag. Her er altså ingen lag eller tårnhøj ping.

Vores vision: Enhver kan blive gamer

Vi har en vision om at være din foretrukne udbyder af gamingudstyr, og det gælder uanset dit køn, dit niveau og alder – vi hjælper alle. Vi har udstyr, som er skræddersyet til den professionelle Esport gamer, men vi har også noget til nybegyndere, der vil starte stille og roligt ud og så derefter bygge på. Grundlæggende har vi en enorm passion for gaming, og vi vil hjælpe alle til at opnå masser af frags og LOLs, uanset om du spiller alene eller sammen kammeraterne i weekender og til diverse LANs.

Kontakt os

Vi er selv inkarnerede gamers, så intet spørgsmål bliver for teknisk for os - du skyder bare løs, og vi sidder altid klar til at besvare dig. Du kan fange os på chatten her på siden, eller på nedenstående mail.

Mail: kontakt@gaminglab.dk.

Adressen, hvor vores lager opholder sig på, er:

Klikkenborgvej 12

7400 Herning

CVR: 39730529

Brancekode: 47410